Go Back Email Link
MMF (Marshmallow Fondant)

Mængden passer ca. til en kage på 25 cm i diameter og lidt ekstra til pynt. 

Ingredienser
  • 200 g skumfiduser
  • 2 spsk vand
  • 2 spsk neutral olie
  • 500 g flormelis
Sådan gør du
  1. Kom skumfiduser, vand og olie i en stor plastikskål. Skumfiduserne fylder en del, men vil falde sammen, når de bliver smeltet.

  2. Kom skålen i mikroovnen i 1-2 minutter til de er helt smeltede.

  3. Sigt flormelis gennem en finmasket si, så der ikke er klumper i.

  4. Kom lidt flormelis ad gangen i skålen mens du forsigtigt rør det sammen med et piskeris med dejkroge. Det er meget klistret og vil hænge i alt og du kan slet ikke forestille dig, at det nogensinde skal blive til en sammenhængende masse.

  5. Rør til massen er fast og næsten ikke klistrer mere.

  6. Kom massen på køkkenbordet og ælt den sammen i hånden til den er elastisk og stort set ikke klistrer mere. Den må gerne klistre en lille smule, da den ellers vil blive for tør.

  7. Skal du have forskellige farver fondant, kan du med fordel tilføje pastafarver nu (farven vil blive en smule mørkere af at ligge).

  8. Kom massen i en plastikpose og opbevar den i køleskabet til næste dag, hvor den vil have sat sig og være til at arbejde med.