Go Back Email Link
Kirsebærsirup og kirsebærtærte

1 portion kirsebær - 2 opskrifter.

Du kan også sagtens lave tærten uden at lave sirup først. Brug i stedet kirsebær fra frost eller afdryppede syltede kirsebær. De sidste vil give lidt mere smag til tærten og det gør slet ingenting.

Ret: Dessert, Kage
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
Kirsebærsirup
  • 800 g friske kirsebær uden sten
  • 2 dl vand
  • 230 g rørsukker
Kirsebærtærte
Tærtebund
  • 100 g smør
  • 80 g flormelis
  • 230 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 æg
  • 50 g mørk chokolade
Marcipanfyld
  • 80 g mandelmel
  • 65 g smør
  • 50 g marcipan
  • 2 æg
  • Kirsebærrene fra siruppen Brug evt. kirsebær fra frost eller syltede kirsebær (ca. 200 - 250 g)
Sådan gør du
Kirsebærsirup
  1. Rens kirsebærrene.

  2. Kom kirsebær og vand i en gryde og kog dem til de bliver let mosede.

    Det tager ca. 20 minutter.

    Kirsebærsirup og kirsebærtærte opskrift - 1 portion kirsebær 2 opskrifter
  3. Si indholdet gennem en sigte og gem kirsebærrene i en separat skål.

  4. Det bliver ca. 4 dl saft og kan sagtens bruges bare som saft.

  5. Hæld saften tilbage i gryden og kom sukker ved.

  6. Kog det forsigtigt op til sukkeret er smeltet.

  7. Lad det stå og koge ind i ca. 40 minutter mens du løbende rør i gryden.

  8. Din sirup er klar, når den har den rette konsistens.

  9. Sådan tjekker du konsistensen:

    Tag en lille skefuld sirup og hæld på en kold tallerken.

    For tynd: kog din sirup videre

    For tyk: tilsæt lidt vand og kog en smule

    Kirsebærsirup og kirsebærtærte opskrift - 1 portion kirsebær 2 opskrifter
  10. Hæld på en ren glas flaske og lad din sirup køle af inden låget sættes på.

    Kirsebærsirup og kirsebærtærte opskrift - 1 portion kirsebær 2 opskrifter
Kirsebærtærte
Tærtebund
  1. Kom den kolde smør i en skål sammen med flormelis, hvedemel og vaniljesukker.

  2. Smuldr det hele sammen, men uden at varme smørret for meget op.

  3. Tilføj ægget og saml hurtigt dejen.

  4. Form dejen til en flad cirkel og kom den på køl i ca. 15 minutter

  5. Rul dejen ud og kom den i tærteformen og skær kanterne af.

    (Hvis du bager små tærter stikkes dejen ud med en rund udstikker og kommes i en metal muffinform. )

    Marmelade tærter
  6. Blindbag tærtebunden i 15 minutter ved 180 grader varmluft.

    (De små tærter blindbages ikke – start med at bage ved 8 min og tjek om de skal have mere.)

  7. Tag bagepapiret med bønner eller ris til blindbagningen af og bag bunden yderligere i 5-8 minutter.

  8. Gem eventuelt rester af dej til pyntning af din tærte.

  9. Smelt den mørke chokolade og fordel den over bunden.

    Lad den størkne mens marcipanfyldet laves.

Marcipanfyld
  1. Kom mandelmel, smør og marcipan i en skål og rør det sammen med en elpisker.

  2. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk til det bliver en samlet masse.

  3. Vend herefter kirsebærrene i massen.

  4. Fordel marcipanmassen på bunden og bag tærten med fyldet i ca. 20 minutter ved 180 grader.

    Tjek til tærten løbende, da det kommer an på mængden af væske i fyldet.

    Inden du bager tærten kan du lave fine mønstre af eventuel overskydende tærtebund.

  5. Lad tærten køle af og kom eventuelt lidt smeltet hvid chokolade på eller marcipanpynt.

    Kirsebærsirup og kirsebærtærte opskrift - 1 portion kirsebær 2 opskrifter