Velkommen til nye omgivelser

Velkommen til bloggen i nye omgivelser.

Der skulle ske noget med bloggen og jeg har længe gået og tænkt over hvad. Pludselig var beslutningen taget og jeg kan nu byde jer velkommen til nye skønne omgivelser.

Jeg er rigtig glad for designet og selvom jeg stadig mangler at redigere indstillingerne på en stor del af mine indlæg, er alt læseligt.

Nye funktioner

Ud over nyt design, har du nu også mulighed for at printe mine opskrifter (dem jeg har fået rettet), så du nemt kan tage dem med i køkkenet.

Øverst på forsiden finder du de nyeste indlæg og nedenunder har jeg delt de indlæg, som fortjener lidt ekstra fokus.

Samtidig har jeg delt temaer med dig, så du nemt kan finde de opskrifter, som er relevante her og nu.

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller kommentarer tager jeg meget gerne imod. Jeg er klar over, der stadig mangler redigeringer rundt omkring, men jeg håber du bliver lige så glad for at kigge forbi, som jeg er for resultatet.

Velkommen indenfor hos mig.

Tak

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er den store teknikker, så derfor har jeg også haft hjælp bag kulisserne.

Stor tak til min svoger rasmusboldt.dk for hjælp med bloggen og med mit fine nye logo. Han er både god til det tekniske og tager en masse fantastiske billeder. Kig forbi hans hjemmeside og se meget mere.

Skriv et svar