Denne tærtedej uden æg er den perfekte grundopskrift til dine madtærter.
En god grundopskrift på tærtedej er godt at have liggende klar. For når først tærtebunden er på plads, så kan du lave lige den madtærte du har lyst til.
Min tærtedej er uden æg og den er nem og hurtig at ælte sammen. Så kan du koncentrere dig om andre ting.
Opskriften på min tærtedej – den bedste tærtebund til madtærter finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Den bedste tærtebund
En tærtebund er en klassisk mørdej. Til min bund bruger jeg ud over hvedemel også grahamsmel. Det synes jeg giver lidt mere tyngde til tærten, smager godt og mætter dejligt.
Lidt om mørdej
Mørdej er en dej bestående af mel og smør og eventuelt et æg til samling. Jeg bruger det ikke i mine madtærter, da jeg her bruger creme fraiche til at samle dejen, men til mine søde tærter samler jeg dejen med et æg.
Ælter du din mørdej vil dejen blive sej og mere brødagtig, hvilket vil få dejen til at trække sig sammen under bagning og så glider kanten af din tærte ned. Det betyder også, at din tærtebund vil blive sej og ikke den der skønne lette sprøde dej, som kendetegner en tærte. For ikke at varme dejen for meget op bruger jeg altid min røremaskine og lader den om at samle dejen. Det gælder dog kun mine madtærter, hvor jeg bruger creme fraiche til at samle dejen. Bunden til mine søde tærter samler jeg altid dejen i hånden.
En mørdej har godt af at hvile sig, da den ellers kan være svær at rulle ud, hvis den er for blød at arbejde med. Det oplever jeg dog oftest ved den søde tærtebund, hvor jeg samler med æg. Derfor kan jeg godt finde på, at undlade at køle dejen, når jeg laver madtærter.
Da en mørdej består af en god portion smør, kan den nemt blive klistret, når du vil rulle den ud. Sørg derfor for at have godt med mel både under din dej, så den ikke klistrer fast til bordet og ovenpå, så den ikke klistrer fast til kagerullen.
Du skal stikke tærtedejen med en gaffel for at skabe lufthuller under bagningen. På den måde undgår du at dejen hæver op og laver buler under bunden.
Holdbarhed
Mørdej kan sagtens laves klar i god tid. Det er derfor oplagt at forberede så meget som muligt til en skøn tærte på en travl hverdagsaften. Eller hvad med at lave en god portion, så du kan invitere gæster på forskellige tærter?!
Din mørdej kan sagtens laves klar i god tid, da den kan holde sig 1-2 uger på køl.
Ja det kan den sagtens. Husk at tage den op et par timer før du skal bruge den.

Hvad skal din tærte bages i?
Du behøver ikke en tærteform for at lave en lækker tærte. Du kan også bruge:
- En springform
- En dyb bageplade
- En ovnfast skål
- Silikoneform
En tærte behøver altså ikke have den klassiske tærteform.
Skal bunden til en madtærte blindbages?
Jeg gør det ikke, men du kan godt blindbage din bund. Fordelen ved at blindbage din bund, er at du sikre dig at siderne ikke kravler ned, når du forbager tærtebunden.
Grunden til at jeg ikke blindbager min bund er, at jeg arbejder meget lidt med min tærtedej. Den bliver derfor ikke varmet op og holder derfor bedre formen. Samtidig bruger jeg ikke æg i min tærtedej, da jeg oplever at creme fraiche er bedre til at får bunden til at holde formen.
Mørdejen til en desserttærte derimod vil jeg altid blindbage. Den er mere skrøbelig, da den laves med æg.
Vil du gerne læse mere om blindbagning inden du går i gang, har jeg samlet mine gode råd lige her: #Desserttærte

Tærtedej på køkkenmaskine, foodprocessor eller i hånden
En tærtedej kan laves både med og uden diverse udstyr.
Det vigtigste er faktisk at dejen ikke varmes op. Du må derfor ikke ælte den for længe. Den skal kun lige samle sig. På den måde beholder du sprødheden i dejen, da den ikke når at udvikle glutennetværk. Noget som vi gerne vil have i brød og boller, men ikke i en skøn sprød tærtebund.
Gluten udvikler sig under æltning og derfor bruger jeg ofte en køkkenmaskine til at lave min tærtedej. Laver jeg dejen i hånden synes jeg at det tager længere tid og jeg er tilbøjelig til at komme til at ælte den for længe og varme dejen op med håndvarmen. Gluten i melet aktiveres både ved for meget æltning, men også ved for meget varme.
Derfor anbefaler jeg at bruge:
- En røremaskine med metalskål og en fladpisker (også kaldet en K-spade).
- Den samler hurtigt og nemt din dej og metallet holder dejen kølig.
- En foodprocessor
- Den hakker nemt og hurtigt smørret ind i dejen og du undgår dermed at varme dejen for meget op.

Tærtebund – med eller uden fuldkorn
I min opskrift bruger jeg grahamsmel til at give lidt grovere tekstur. Du kan også vælge at bruge fuldkornsmel eller speltmel. Det er helt sikkert en smagssag.
Vil du gerne have en helt enkel tærtebund, kan du også nøjes med hvedemel.
Du skal være opmærksom på at jo mere fuldkorn du kommer i dejen. Jo mere væde skal der ved, da fuldkornet suger det til sig.
I min opskrift her har jeg tilpasset så balancen mellem fuldkorn og hvedemel er som jeg bedst kan lide den, men du kan sagtens variere hvis du gerne vil det.
Tærtedej – den bedste grundopskrift til din madtærte
Nu har du fået masser af fif og gode råd til den gode tærtebund.
Husk at dejen er en grundopskrift, så gem den og brug den til lige det fyld du har lyst til.
Find min opskrift på tærtedej – den bedste grundopskrift til din madtærte nederst på siden her i en fin printvenlig version, som nemt kan tages med i køkkenet.
Sørger du flere variationer på tærter, så kan du se flere her: #Tærte
Hvis du søger vegetarretter, så finder du opskrifterne her: #Vegetar
Vil du gerne se mod det søde køkken har jeg samlet mine opskrifter lige her: #Desserttærte
Rigtig god fornøjelse.


Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

For at give bunden lidt grovere tekstur, er den lavet med grahamsmel. Du kan også bruge fuldkornsmel i stedet.
Tærtedejen er lavet uden æg. I stedet bruges der creme fraiche som tilføjer væske til bunden og hjælper med at holde dejen kølig.
- 50 g hvedemel
- 150 g grahamsmel
- 1 tsk salt
- 60 g smør
- 100 g cremefraiche
- evt. 1 spsk vand
-
Hvedemel, grahamsmel og salt kommes i en røremaskine sammen med 60 g smør.
-
Lad fladpiskeren (K-spaden) sørge for at smørret bliver smuldret godt ud i melet.
-
Tilsæt cremefraiche.
-
Fortsæt med at røre til dejen samler sig. Hvis det virker for tørt tilsættes lidt vand indtil dejen samler sig til en kugle.
-
Rul ud og læg i tærtefadet.
-
Skær overskydende dej af med en kniv.
-
Prik din tærtebund med en gaffel, så du undgår at den hæver op og laver buler.
-
Forbag bunden ved 180 grader i 10 minutter.
-
Når fyldet er kommet på skal den bage yderligere ca. 30 minutter.
Det kommer an på fyldet.
No Comments