saftig julekrydderkage

Saftig julekrydderkage – Dr. Oetkers juleopskriftshæfte 2014

Saftig julekrydderkage – Dr. Oetkers juleopskriftshæfte 2014

Dette års opskrift fra Dr. Oetkers juleopskriftshæfte blev denne lækre saftige julekrydderkage.

Saftig julekrydderkage. Traditionen tro har jeg igen i år lavet en opskrift fra Dr. Oetkers juleopskriftshæfte. Desværre har jeg været lidt sent ude, da jeg endte med at måtte skrive efter et hæfte hos Dr. Oetker, da jeg ikke kunne finde nogen i butikkerne. Samtidig kræver det lige lidt mere planlægning, når jeg har en mand der står i butik og derfor i perioder er meget alene med to små børn.

Opskriften blev derfor valgt ud fra det jeg lige havde i skabe og skuffer, men jeg har faktisk bagt den allerede to gange, da den smager fantastisk, og forsvinder hurtigere end jeg kan bage en ny.

saftig julekrydderkage

Opskriften er at finde på Dr. Oetkers hjemmeside lige her, sammen med alle de andre juleopskrifter.

Opskrift – saftig julekrydderkage

I opskriften skal bruges Dr. Oetker Korender, men det kunne jeg desværre ikke finde, så det har jeg udeladt, men opskriften lyder således:

Brug en springform Ø 22 cm 12-16 portioner (jeg brugte en brødform foret med bagepapir)

200 g blødt smør
200 g sukker
1 tsk. Dr. Oetker Naturlig Vaniljeekstrakt
4 æg
200 g hvedemel
2 tsk. Dr. Oetker Brunt bagepulver
1 pose (75 g) Dr. Oetkher Korender
1 bæger (100 g) Dr. Oetker Appelsinskal
1 pose (50 g) Dr. Oetker Hakkede mandler
1 pose (100 g) Dr. Oetker Chokolate Chips, Dark

Pynt: 1 pose (50 g) Dr. Oetker Mandelflager

Tænd ovnen på 160 grader varmluft.

Pisk smør, sukker og vaniljeekstrakt sammen i en skål. Tilsæt æggene et ad gagen og pisk mindst 1-2 minutter for hvert æg, så dejen bliver let og luftig.

Bland sigtet hvedemel og brunt bagepulver sammen og rør det i blandingen lidt efter lidt.

Vend herefter korender, appelsinskal, hakkede mandler og Chocolate Chips i dejen.

Kom dejen i en smurt springform, stryg overfladen glat og drys med mandelflager.

Bag kagen i 50-60 minutter

Lad kagen hvile i 10 minutter, inden den tages ud af formen. Lad den afkøle helt på en bagerist.

Dr. Oetker tipper: Mandelflagerne kan erstattes med hasselnøddeflager.

 

Vil du se flere opskrifter fra Dr. Oetkers juleopskriftshæfter, så finder du dem jeg har afprøvet lige her: #Dr. Oetkers juleopskriftshæfter

Er du på udkig efter flere kageopskrifter, så kan du se dem lige her: Kage/Dessert

Rigtig god fornøjelse.

Mange bagehilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Skriv et svar