Rødbedesalat og fyldt svinemørbrad på grillen

Herhjemme har vi nydt sommerferien og var så heldige at oldeforældrene kiggede forbi til en enkelt overnatning. Da vi jo er ret glade for mad, skulle der også lidt sommerlækkerier på bordet og det blev til rødbedesalat, fyldt svinemørbrad, bønner fra oldernes have og nye kartofler med persille. Så kan det vist ikke blive mere sommerligt.

Bønnerne er kogt i ca. 10 minutter og drysset med ramsløgsalt. Opskriften på ramsløgsalt finder du her: klik klik
Kartoflerne er pakket i folieposer med lidt lækker olie og friskhakket persille. 
Rødebedesalat og fyldt svinemørbrad får du her. 
Rødbedesalat: 
4 rødbeder
½ salathoved
100 g salatost
2 spsk pesto
2 spsk kapers
2 spsk friskhakket persille
Start med at skrælle rødbederne, skær dem i mundrette stykker og kog dem møre i en gryde med vand. 
Snit salaten og kom i en skål. 
Tilsæt salatost, pesto og kapers. Jeg brugte hjemmelavet ramsløgspesto, men brug det du synes smager godt. 
Når rødbederne er kogt og kølet af tilsættes de og det hele røres godt sammen og drys med friskhakket persille. 
Fyldt svinemørbrad: 
1 svinemørbrad
1 bundt bredbladet persille
25 g pinjekerner
5 soltørrede tomater i olie og lidt olie fra tomaterne
1 pk. skiveskåret bacon
Skær svinemørbraden ren og skær den ud, så den får en stor flade. 
Hak persille, pinjekerner og soltørrede tomater. Rør det sammen med lidt olie og fordel på svinemørbraden. 
Læg svinemørbraden på baconstrimler og rul den sammen. 
Grill eller steg den i ovnen i ca. 30 minutter. 

Skriv et svar