Kammerjunkere med marcipan er det perfekte alternativ til de klassiske kammerjunkere. Der er ikke meget, der slår en portion hjemmelavet koldskål med sprøde kammerjunkere på en varm sommerdag.
Vil du tage den klassiske sommerkombination til et nyt niveau, så er marcipankammerjunkere den helt rigtige vej at gå. De er søde, sprøde og har den der særlige smag, der passer perfekt til både klassisk koldskål og variationer som jordbærkoldskål.
Disse kammerjunkere er nemme at lave, og det bedste er, at du kan bage dem i forvejen og opbevare dem i en lufttæt beholder – så har du altid noget lækkert til din sommerdessert.
TIP – Brug dem også som bund til små cheesecakes i glas eller som sprødt drys over frugtsalat.
Jeg bruger mine marcipankammerjunkere som crunch på min jordbærkoldskål eller som bund til en skøn sommerkage med koldskålsmousse og rabarber.
Marcipankammerjunkerne kan dog også sagtens spises som de her. Så har du små lækre marcipan småkager, men pas på. Pludselig er krukken tom, når du skal servere koldskål.
Opskriften på mine kammerjunkere med marcipan finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Hvorfor bage kammerjunkere selv?
Der er mange gode grunde til, at bage sine egne kammerjunkere:
- Du kan justere sødme og smag præcis som du vil.
- Du slipper for tilsætningstoffer.
- Du kan tilsætte smag – f.eks. citron, vanilje eller kardemomme.
- De har lang holdbarhed – Holder sig sprøde i op til 2 uger i en lufttæt beholder.
Marcipan i kammerjunkere
- Et skønt sødt pift: Marcipanen giver en skøn sødme til dine kammerjunkere.
- Praktisk topping: Perfekte som knas på koldskål med jordbær eller klassisk koldskål.
- Lang holdbarhed: Holder sig sprøde i op til 2 uger i en lufttæt beholder.
Tip til perfekte hjemmelavede marcipankammerjunkere
- Brug marcipan med høj mandelprocent (60–70 %) for en autentisk smag.
- Tril dejen til små kugler og tryk dem flade. Så får du fine små og lækre kammerjunkere.
- Afkøl dem helt og opbevar i en tætsluttende dåse for at bevare sprødheden.
Kammerjunkere med marcipan – nemt og enkelt – sådan
Det er en smagssag – mange foretrækker en blanding af hele, halve og lidt knuste kammerjunkere for den perfekte kombination af sprødhed og cremet koldskål. Vent 10-30 sekunder før du tager den første bid, så de når at suge lidt væde, men stadig er sprøde.
Når du bager de klassiske kammerjunkere er det en fordel at bage dem og halvere dem inden du bager dem igen. Dvs. du bager dem dobbelt. Det gør jeg ikke med mine marcipankammerjunkere, da jeg bruger synes de bliver fint sprøde uden.
Ja, du kan forme dejen i kugler og fryse dem ned. Så kan du bage dem direkte fra frost, og de bliver stadig sprøde og lækre.
Klassiske kammerjunkere er småkager uden marcipan, men med en klassisk vaniljesmag. Marcipankammerjunkerne her er lavet med lækker marcipan i dejen, der giver en mere fyldig smag og skøn sødme til dine kammerjunkere.
Ja – både ubagt dej i kugleform og færdigbagte kammerjunkere kan fryses. Jeg ville dog i stedet gemme de færdige kammerjunkere i en lufttæt beholder, som du gør med småkager, da de vil blive bløde ved optøning.
Ja bestemt – den søde marcipan gør dem mere velegnede til dessertudgaven, men du kan også bruge dem til en helt klassisk koldskål.

Er du klar til at bage? – Husk at gemme og dele
- Gem opskriften på Pinterest, så du altid kan finde den igen.
- Del dine kammerjunkere på Instagram og tag @homebybianca – så deler jeg i min story!
- Få flere opskrifter direkte i dit feed – følg med på Instagram og Facebook.
Hvad ville du lave med marcipankammerjunkere?
– spise dem som småkager, på koldskål eller komme i en lækker sommerkage?
Kammerjunkere med marcipan
Opskriften på mine kammerjunkere med marcipan finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Kammerjunkere med marcipan er perfekt til en lækker jordbærkoldskål eller som bund til en skøn sommerkage.
Find min opskrift på jordbærkoldskål her: Koldskål med jordbær uden æg
(Vil du gerne have en klassisk koldskål uden æg, kan jordbærrene selvfølgelig udelades.)
Find min sommerkage med koldskål, rabarber og marcipan lige her: Sommerkage
Vil du gerne inspireres til flere lækkerier med marcipan har jeg samlet dem alle her #Marcipan
Rigtig god fornøjelse og rigtig god sommer!

Her finder du mig
- Instagram: Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
- Facebook: Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
- Pinterest: På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Vil du gerne bruge kammerjunker til en dessert, så er de her med marcipan et godt alternativ.
- 40 g sukker
- 2 æg
- 150 g marcipan
- 40 g smør
- Skal fra 1 øko citron
- 200 g havregryn
- 50 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
-
Pisk sukker og æg hvidt og luftigt.
-
Riv marcipanen på et rivejern eller gør som jeg gør – kør den igennem i en miniblender.
-
Tilsæt den revne marcipan til æggeblandingen og vend det forsigtigt sammen.
-
Smelt smørret og rør det i æggemassen sammen med revet citronskal.
-
Blend havregrynene til en fin mel konsistens.
-
Vend dem i dejen sammen med mel og bagepulver.
-
Ælt det hele sammen.
-
Rul dejen til en pølse og skær den i mindre stykker.
-
Tril dejen til små kugler, ligesom når du laver pebernødder.
-
Sæt dem på en bageplade og tryk dem lidt flade.
-
Der kan være mange på en plade, sæt dem med lidt mellemrum.
-
Bag kammerjunkerne ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter.


No Comments