Aftensmad Mad og kager Opskrifter

Hvidkålssalat med ovnbagt ørred

En lækker salat fra madplanen uge 23, som vi er blevet så begejstrede for at den også er med på denne uges madplan. Den er super nem at lave og er let og lækker.

Opskriften er til 4 personer og du kan få den lige her. 
1 lille hvidkål
1 lille glas kapers
35 g græskarkerner
75 g fetaost
4 stykker ørred
timian
dild
ekstra jomfruolivenolie
cherry tomater
Marinade: 
3 spsk olivenolie
1 spsk æblecider eddike
1,5 spsk citronsaft
1 fed hvidløg
1 tsk flydende honning
salt og peber
Tag de grimme yderblade fra kålen og skær i strimler. 
Bland marinaden af olie, æblecider eddike, citronsaft, hakket hvidløg, honning, salt og peber. 
Bland kål og kapers med marinaden og anret i en skål. Top med smuldret feta og ristede græskarkerner. Stil salaten i køleskabet og lad den trække mens fisken tilberedes. 
Kom ørredstykkerne i et ildfast fad og hæld lidt ekstra jomfruoliven olie over. Krydr med timian og dild og kom lidt cherrytomater ved. 
Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply