Opskrifter Tilbehør

Hvidkålssalat med gulerødder – find opskriften her

Hvidkålssalat med gulerødder opskrift

En god solid salat, som kan bruges som tilbehør til de fleste retter

Når vi går ind i den kolde tid, så er jeg altid på udkig efter noget solid vintermad. Samtidig kan vi godt lide at spise indenfor sæson herhjemme, så det var oplagt med en god hvidkålssalat med gulerødder.

Salaten passer rigtig godt som tilbehør til de fleste vinterretter. Simreretter og gryderetter er ofte lidt blødere retter. Altså mad, hvor det ikke kræver så meget tyggeri.

Her kan jeg godt lide at få en lidt grov salat til, så jeg får alle konsistenser med.

Hvidkålssalat med gulerødder opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Hvidkålssalat med gulerødder opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Hvidkål

Her i de mørke måneder kommer du ikke udenom kål. Det er både sundt og billigere, da du spiser i sæson.

Hvidkål kender du nok oftest i en stuvet version og den er perfekt til at skabe lidt fylde i en gryderet eller suppe.

Laver du den i rå version, kan hvidkål godt smage lidt stærkt, men det bløder jeg op med en lækker dressing med lidt sødme fra honning og så tilføjer jeg æbler og gulerødder, for at give en bedre smagssammensætning.

Samtidig er hvidkål rig på plantefibre og mætter godt og kan holde sig længe i køleskabet.

Har du et hvidkål, der skal bruges og det ikke lige er en kålssalat, som skal på menuen, så finder du opskriften på mine hvidkålspandekager her. De kan spises som tilbehør til en god kødsovs eller gryderet og så kan de fryses, hvis du får lavet en større portion.

Find opskriften på madpandekager med hvidkål og kødsovs her:

Madpandekager med hvidkål og kødsovs

Kålsalat

Jeg laver forskellige slags kålsalater. Især grønkål er et tilvalg herhjemme efter at jeg fik fine grønkålsplanter i haven.

Hvidkål har jeg endnu ikke forsøgt mig med i køkkenhaven, men når man har en lille have, er det heller ikke her jeg vil bruge energien. Der er det lige så nemt at smutte ned i supermarkedet og tage et fint stort hvidkålshoved med hjem.

Vil du gerne se lidt andre kålsalater, så kan du finde dem her:

Hvidkålssalat med gulerødder

Hvidkålssalat med gulerødder opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Hvidkålssalat med gulerødder opskrift

Opskriften på min hvidkålssalat er super nem at lave. Der er ikke mange ingredienser i, men de spiller perfekt sammen.

Jeg har lavet opskriften i en fin printvenlig version, som du finder nederst på siden.

Vil du gerne finde flere opskrifter med hvidkål, så finder du dem her: #Hvidkål

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Hvidkålssalat med gulerødder

Denne salat er perfekt som tilbehør til de fleste retter

Ret: Salat
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • ½ hvidkål ca. 400 gram
  • 4 mellemstore gulerødder ca. 400 gram
  • 2 æbler
Dressing
  • 2 dl creme fraiche
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 2 spsk. honning
  • 1 bundt persille en god håndfuld
Sådan gør du
  1. Start med at tage de yderste blade af hvidkålet og skær det i fine strimler.

    Det må ikke være for grove strimler, da det skal være behageligt at tygge på.

  2. Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern.

  3. Kom hvidkål og gulerødder i en skål.

  4. Vask æblerne og skær kernehuset fra.

    Skær æblerne i mindre stykker og kom dem i skålen til hvidkål og gulerødder.

Dressing
  1. Bland creme fraiche med æblecidereddike og honning.

  2. Hak persillen fint og rør den i dressingen. (gem lidt som drys på toppen af salaten)

  3. Hæld dressingen over hvidkål, gulerødder og æble og vend det hele godt sammen.

Hvidkålssalat med gulerødder opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Hvidkålssalat med gulerødder opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering