Brød/Boller Mad og kager Opskrifter

Grove boller med cornflakes

Disse boller er rigtig gode til morgenbordet, men også som mellemmåltid.

Til 16 boller skal du bruge:

1 dl naturel yoghurt
1½ dl vand
50 g gær
1 tsk salt
1 tsk sukker
350 g hvedemel
150 g fuldkornshvedemel
50 g havregryn
25 g knuste cornflakes
½ dl madolie

Bland yoghurt og varmt vand og opløs gæren heri.

Tilsæt alle øvrige ingredienser og ælt dejen til den er ensartet.

Lad dejen hæve lunt og tildækket i c. 30 minutter.

Slå dejen ud og tril den til en pølse, som deles i 16 lige store dele.

Form til boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Lad dem hæve lunt og tildækket i ca. 20 minutter.

Klip et kryds i hver bolle og pensl med yoghurt og drys med fuldkornshvedemel.

Bag i ca. 15 minutter ved 200 grader varmluft. 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply