Aftensmad Mad og kager Opskrifter

Fadkoteletter med æbler og grønt

I weekenden havde vi besøg af nogle gode venner. Det er faktisk ved at være rigtig længe siden vi har set dem, eller i det hele taget har haft overskud til at invitere gæster, så det var skønt at få besøg igen.

Da jeg har været så heldig at få en portion æbler hjem og samtidig er stor tilhænger af æbler i mad her om efteråret, var det temaet for aftenens ret. Vi dykkede i fryseren for havde ingen idé om hvad der ellers skulle bruges og frem dukkede en portion fadkoteletter. Så var det bare med at slå sig løs.

Prinsessen tog sig en sen middagslur, så det passede perfekt at både manden og jeg smuttede i køkkenet og gik i sving. Maden kan sagtens laves klar i forvejen, så det bare lige er risene der skal koges og fadet i ovnen når gæsterne kommer. Så passer det fint med at maden er klar til servering ca. 20 minutter efter.

Retten er til 4 voksne og 2 små børn.
8 fadkoteletter
4 æbler
4 rødløg
2 fed hvidløg
2 peberfrugter
3 tomater
½ l grøntsagsbouillon
½ l madlavningsfløde
karry
chilipulver
stødt ingefær
salt og peber

Server med ris eller blomkålsris.

Brun fadkoteletterne på en pande og læg dem i et ildfast fad.. Drys herefter med salt og peber.

Peberfrugt og tomater skæres i mindre stykker og kommes ovenpå koteletterne.

Skær æblerne i mindre stykker, løgene skæres i både og hvidløgene hakkes fint.

Svits æbler og løg på panden og hæld bouillon og madlavningsfløde ved. Smag til med karry, chilipulver og stødt ingefær. Lad det koge op og hæld det derefter over koteletter.

Kom fadet i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Imens laves risene. Vi lavede både almindelige ris og blomkålsris til.

Til dessert var det også æblerne der var dominerende, da jeg endnu engang lavede smuldre æblekage med havregryn efter mandens bestilling. Opskriften på denne kan findes lige her.

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Bianca
    28. september 2016 at 16:50

    Ja æbler i maden er bare SÅ meget efterårshygge 🙂

  • Reply
    Pia (KreativePips)
    28. september 2016 at 16:50

    Det lyder bare rigtig lækkert – og jeg kan også rigtig godt lide æbler i maden 🙂 kh Pia

Leave a Reply