Æblemos med peberrod

I Æblekogebogen er der en opskrift på Æblemos med peberrod. Idéen i at få det som tilbehør til kød, syntes jeg lød rigtig fin og derfor blev onsdagens mad til æblemos med middagskoteletter. Jeg havde valgt ikke at have andet til, da jeg umiddelbart mente at det ikke var nødvendigt, men kan klart anbefale at servere lidt ris eller kartofler til også. 
Som tilbehør er denne ret super fin, så det kommer helt sikkert på bordet herhjemme igen.  
Middagskoteletterne blev marineret i en marinade lavet af 1½ dl olivenolie, 1 spsk honning, 1 spsk dijon sennep og salt og peber. Desværre brændte de lidt på for mig, men de smagte nu rigtig godt alligevel.
Til æblemosen skal følgende bruges:
1 kg madæbler
1 dl vand
sukker
3 spsk æblecidereddike
Peberrod (helst frisk, men den færdigrevne kan også gå an.)
Skræl æblerne, skær dem i kvarte og udkern dem. Kom æblestykkerne i en gryde med vand, eddike og lidt sukker. Kog æblerne til mos ved svag varme – de behøver ikke at splatte helt ud, men må stadig gerne have lidt bud. Smag mosen til med lidt sukker.
Riv peberroden fint og smag mosen til med den. Med frisk reven peberrod skal bruges omkring 1 spiseskefuld, med færdigreven peberrod lidt mere.
Hæld mosen på rene syltetøjsglas eller brug den med det samme.

Skriv et svar