Kage/Dessert Opskrifter

Nem og lækker pandekage lagkage med rabarber – se her

Pandekage lagkage med rabarber

En nem og festlig måde at servere en anderledes lagkage med masser af fine lag.

Pandekage lagkage med rabarber

Pandekage lagkage med rabarber er en sikker vinder på bordet, når det skal være nemt og samtidig lækkert.

Når foråret kommer bugner haverne med rabarber. Har du ikke selv en rabarberplante, så er jeg sikker på du kan finde dem i din nærmeste grønthandler. Ellers er jeg sikker på at du kender en, der gerne deler ud af havens lækkerier.

Rabarberkompot

Når nu jeg har rabarber i haven, så skal de altså også bruges. Her er rabarber kompot altid et hit.

Rabarber kompot er en klassiker med de lækre rabarber stængler. Det er nemt og så giver det et frisk pift til det meste.

Jeg har forsøgt mig med lidt forskellige varianter og du kan blandt andet finde en sukkerfri rabarberkompot, som jeg har valgt at søde med dadler.

Rabarberkompot sødet med dadler

En nem og lækker rabarberkompot sødet med dadler finder du her:

Den bedste rabarberkompot sødet med dadler

Denne gang har jeg dog lavet en version med sukker. Du kan dog sagtens bruge den sukkerfri rabarberkompot, men når der alligevel skal sukker i pandekagerne, synes jeg ikke det gør den store forskel.

Pandekage lagkage med rabarber

Lidt fakta om rabarber

  • Høst af rabarber: Rabarberne står fint med deres store blade, når de er klar til høst. Du skal ikke klippe eller skære rabarberne, men bare hive godt i den enkelte stilk.
  • Rabarber stilken: Det er rabarberstilkene, der er de spiselige og du skal derfor fjerne bladet først.
  • Smagen: Den bedste smag sidder nederst i stilkene. Du skal derfor heller ikke skære en masse af bunden væk, når du vil rense rabarberne.
  • Klargøring: Når bladet er fjernet, fjerner du forsigtigt det der er brunt i bunden af stilken og herefter vasker du stilken godt.
  • Frysning af rabarber: Jeg plejer at skære min rabarberstilk i små stykker, som sagtens kan fryses ned som de er.
  • Tilberedning: Der er rigtig meget vand i rabarber, så du skal sjældent tilføje en masse vand, når du koger rabarberne til kompot, marmelade osv.
  • Sæson: Rabarber er bedst så tidligt som muligt og indtil Sankt Hans. De indeholder en mindre mængde af oxalsyre, men mængden af oxalsyre vil stige efter Sankt Hans.
Pandekage lagkage med rabarber


Pandekage lagkage med rabarber

Herhjemme er pandekager altid et hit, så en pandekage lagkage var bestemt et godt foreslag til en lækker sommerkage.

Derfor måtte rabarberkompotten i en lækker pandekage lagkage, så vi kunne få lidt ekstra lækkert til eftermiddag den ene weekend.

Det blev til denne lækre pandekage kage med rabarber. Jeg har tilføjet lidt flødeskum til rabarberkompotten, for at få en dejlig cremet konsistens mellem lagene.

Opskriften på pandekage kage med rabarber finder du herunder i en fin printvenlig version, så den er nem at tage med i køkkenet.

Skulle du være på udkig efter flere opskrifter med rabarber, så finder du dem lige her: #rabarber

Rigtig god fornøjelse.

Du kan finde flere opskrifter lige her: Kage/Dessert

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Pandekage lagkage med rabarber
Pandekage lagkage med rabarber

Lav pandekagerne og rabarberkompotten i god tid, så det kan nå at køle af inden kagen skal samles. 

Ingredienser
Pandekager – ca. 20 stk.
  • 200 g sukker
  • 400 g mel
  • 8 æg
  • 100 g smør
  • 1 l mælk
  • 1 spsk revet skal fra øko appelsin
  • 2 tsk vaniljesukker
Rabarberkompot fyld
  • 280 g rabarber
  • 40 g rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2,5 dl piskefløde
Sådan gør du
Pandekager
  1. Kom alle ingredienserne i en skål og pisk dem sammen til en ensartet masse.

  2. Lad dejen stå og hvile i køleskabet i ca. ½ time.

  3. Tag dejen ud og doser dejen på en varm pande og bag pandekagerne til de slipper panden og får en fin gylden kulør.

  4. Lad pandekagerne køle af.

Rabarberkompot fyld
  1. Skyl rabarberne godt og skær dem i mindre stykker.

  2. Kom dem i en gryde sammen med rørsukker og varm det godt op.

  3. Efter 10 – 15 min skulle sukkeret gerne være smeltet og rabarber helt møre, så de kan moses med en ske.

  4. Tilsæt vanilje sukker og blend kompotten med en stavblender.

  5. Lad kompotten køle af.

  6. Pisk fløden til flødeskum og vend den sammen med den afkølede rabarberkompot.

Samling af kagen
  1. Saml kagen ved at ligge en pandekage på et fad og kom en spiseske rabarberkompot fyld ovenpå. Fordel det og kom en pandekage ovenpå.

  2. Fortsæt til du ikke har mere rabarberkompot fyld eller til du løber tør for pandekager.

  3. Jeg valgte at lade være med at ligge en pandekage på sidste skefuld fyld og pyntede med jordbær, hornvioler og mynte.

Pandekage lagkage med rabarber
Pandekage lagkage med rabarber
Pandekage lagkage med rabarber

Juni 2018

You Might Also Like

5 Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering