Kreativt

Juletræ i børnehøjde – lav dit eget juletræ i filt

Lav dit eget juletræ i filt. Det fælder ikke og børnene kan dekorere det igen og igen.

På Instagram (@homebybianca) viste jeg den 1. december vores lille børnejuletræ frem og I ville gerne se en tutorial/diy/vejledning (hvad du nu vil kalde det), så det får I selvfølgelig lige her.

Det er nemt at lave og bringer meget glæde hos de små. Du kan altid tilføje mere pynt efterhånden. Så måske jeg får lavet mere på et senere tidspunkt.

Min baggrund for at lave vores børnejuletræ er, at det er til pynt. Det skal ikke ses som erstatning for et almindeligt juletræ. Et almindeligt juletræ har ofte arvestykker i glas og andre ting, som små pilfingre ikke må røre ved, fordi det kan gå i stykker. Derfor ville jeg gerne lave et juletræ kun til børnene. Det er blevet taget rigtig godt imod og de hygger sig med at tage pynten af og på.

Juletræ i filt:

Juletræet er lavet i filt og det smarte ved filt er at det klæber til filt. Ikke på den måde, at det sidder klistret fast, men det kan holde mindre filt stykker. Derfor må pynten heller ikke være for stort eller tungt, for så kan det ikke hænge fast.

Jeg har ikke lavet så meget forskellig pynt endnu, da det egentlig var et forsøg lavet til vores mindste, da han kun var 1 år gammel. Børnene er dog blevet så glade for det, så nu kommer det op hvert år.

Sådan laver du dit eget træ:

Først og fremmest skal du bruge et stort stykke grønt filt, som kan passe til du kan klippe dit eget træ ud.
Vil du ikke have et træ, der som vores hænger på væggen (det er sat op med lærerens tyggegummi). Kan du istedet lave en kegle i hårdt pap, som du limer den grønne filt på. På den måde får den træ formen og børnene kan rende rundt om, mens de synger og leger. Vi har ikke så meget plads, så for os fungerede det bedst med at hænge det op på væggen.
 Størrelsen på vores træ er:
105 cm højt
87 cm bred nederst
45 cm bred på de øverste grene.
Den grønne filt er lagt sammen på midten og grenene er tegnet på med hvidt kridt og så klippet det ud, så det er symmetrisk. Det er helt op til dig, hvordan du tænker jeres træ skal se ud.

Af pynt har jeg lavet en stjerne til toppen, lys og en masse forskellige farvet julekugler, skabelonen på det kan du finde herunder.

Jeg har valgt at sy holdere på lysene og julekuglerne med lidt grå filt, men det må heller ikke være mere, for så bliver pynten simpelthen for tung. Lillebror på 3 år er ligeglad med om lys og julekugler bliver vendt om, men Storesøster går meget op i det vender rigtigt, så det kan de få mange små diskussioner om. De går virkelig op i pyntningen.

Hvor detaljeret dit træ og pynt skal være er helt op til dig. Børnene er ligeglade bare det ligner og de hygger sig med at pynte deres helt eget træ.

Jeg er gået i tænkeboks efter nyt pynt for i år har det virkelig fanget især vores ældste, som blev meget glad, da hun så jeg havde sat deres juletræ op i år.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Mette Sørensen
    14. december 2020 at 12:17

    Hvordan har du fået det til sidde fast på væggen? Har læst et sted, at man kan bruge alm. tape, men det er altså ikke nok til at holde på vores filt… Håber du kan hjælpe.
    Mette

    • Reply
      Home by Bianca
      14. december 2020 at 18:11

      Hej Mette
      Jeg bruger elefantsnot. Det fungerer fint 🙂

  • Reply
    Randi Lynge Olesen
    8. november 2022 at 21:53

    Hvor har du købt så bredt et stykke grønt filt? 🙂

Leave a Reply