Opskrifter

10 lækre opskrifter med rabarber – find dem her

10 lækre opskrifter med rabarber

Nemme og lækre opskrifter med rabarber

Noget af det der for mig er et klart forårstegn i haven, er mine rabarber. Når først de er fremme, er jeg klar til masser af lækkerier.

Normalt er de først rigtigt fremme i maj og juni, men allerede nu i marts kan jeg se de begynder at være på vej. Mon dine rabarber også er blevet snydt af det lune vintervejr?

Jeg er så heldig at selvom vi bor småt, har jeg 3 gode rabarber planter. De giver altid masser af rabarber.

Sidste år arvede jeg en ekstra rabarberplante fra min søster og delte en af mine andre i 2, så jeg er faktisk lidt spændt på at se om jeg drukner i rabarber i år. Med 5 planter kommer jeg bestemt ikke til at mangle. Heldigvis er mine veninder gode til at aftage lidt, så de ikke går til spilde.

10 opskrifter med rabarber

Herunder har jeg samlet 10 lækre opskrifter, som spænder over en forfriskende rabarbersaft, den klassiske rabarber crumble og lidt ny fortolkninger i en skøn sommerkage.

Du kan altid finde alle mine opskrifter med rabarber her: #rabarber

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Lidt fakta om rabarber

  • Høst af rabarber: Rabarberne står fint med deres store blade, når de er klar til høst. Du skal ikke klippe eller skære rabarberne, men bare hive godt i den enkelte stilk.
  • Rabarber stilken: Det er rabarberstilkene, der er de spiselige og du skal derfor fjerne bladet først.
  • Smagen: Den bedste smag sidder nederst i stilkene. Du skal derfor heller ikke skære en masse af bunden væk, når du vil rense rabarberne.
  • Klargøring: Når bladet er fjernet, fjerner du forsigtigt det der er brunt i bunden af stilken og herefter vasker du stilken godt.
  • Frysning af rabarber: Jeg plejer at skære min rabarberstilk i små stykker, som sagtens kan fryses ned som de er.
  • Tilberedning: Der er rigtig meget vand i rabarber, så du skal sjældent tilføje en masse vand, når du koger rabarberne til kompot, marmelade osv.
  • Sæson: Rabarber er bedst så tidligt som muligt og indtil Sankt Hans. De indeholder en mindre mængde af oxalsyre, men mængden af oxalsyre vil stige efter Sankt Hans.
10 lækre opskrifter med rabarber

10 rabarber opskrifter

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

10 lækre opskrifter med rabarber

Juni 2019

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply